Min tid i militæret
Militæret
Min rejse inden for det militære begyndte tidligt, kun 17 år gammel, da jeg i 1997 trådte ind ved Gardehusarregimentet i Næstved. Dette første skridt ind i en verden af disciplin og fysisk udfoldelse satte tonen for resten af mit liv. Efter endt værnepligt stod jeg over for en uventet vending, da jeg blev hjemsendt på grund af et ansættelsesstop i Forsvaret. Dette var dog ikke afslutningen på min militære karriere, men snarere en pause, der forberedte mig på de udfordringer, der ventede forude.
I 2001 vendte jeg tilbage til det militære, denne gang inden for reserven, hvor jeg blev sendt til uddannelse i Varde ved Luftværnsmissilbatteriet. Dette skifte blev startskuddet til en bemærkelsesværdig periode, da en ledig plads på KFOR Hold 5 åbnede sig i august 2001. Her tjente jeg som behandler på en ambulance, en rolle der ikke kun testede min fysiske formåen, men også mit engagement og mit ønske om at gøre en forskel. Kort tid efter blev jeg fastansat ved Artilleriet på de 155mm selvkørende Haubitser, hvor jeg forblev indtil forberedelserne til missionen senere samme år.
Efter min hjemkomst fra Kosovo vendte jeg tilbage til Varde, men skiftede tilbage til reserven for at få plads ved SHIRBRIG (Standby Forces High Readiness Brigade) ved den Kongelige Livgarde. Denne periode af mit liv var præget af konstant udvikling og forberedelse til nye opgaver, hvilket kulminerede i december 2005, da jeg blev tilbudt en plads på Irak Hold 7 som GV1 i en PNINF- gruppe. I februar 2007 tog jeg afsted, en oplevelse der formidlede både udfordringer og vækst.
Ved min hjemkomst blev jeg fastansat ved 1. Brigade ved Den Kongelige Livgarde, hvor jeg forberedte mig til endnu en mission, denne gang i Afghanistan. Men skæbnen ville, at jeg tre måneder før afrejse blev sendt på sergentskole i Sønderborg. Det var under denne tid, jeg begyndte at vise tegn på det, der kunne være PTSD, hvilket førte mig til at træffe en af de sværeste beslutninger i mit liv; at sige farvel til militæret.